Historie

I 1893 erhvervede staten arealerne Vognmandsmarken og Ryvangen til øvelsesterræn for ingeniørregimentet. Der blev opført barakker i området og Svanemøllen kaserne blev bygget.
Frem til 1973 har ingeniør- og telegraftropperne haft til huse i området.

Den 29. august 1943, blev kasernen overfaldet af det tyske militær og anvendt som indkvartering til tropperne, og øvelsesterrænnet blev brugt som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk.

Først efter anden verdenskrig gik det op for offentligheden, hvad der var foregået på stedet, og en del af området blev indrettet til minde over faldne modstandsfolk.


Den 29. august 1945, på toårsdagen for overfaldet på kasernen, blev kisterne med 106 dræbte modstandsfolk samlet på ridebanen bag Christiansborg slot og kørt gennem København og ud til Ryvangen. Alle flag i byen var på halv og alle kirkeklokker ringede. Mindelunden blev indviet som begravelsesplads af Københavns biskop, og selve begravelsen blev overværet af pårørende, kongehuset, regeringen og repræsentanter fra modstandsbevægelsen.

Det var Samlingsregeringen, der trådte til umiddelbart efter befrielsen, der gennem sin kirkeminister, modstandsmanden og medlem af Danmarks Frihedsråd, Arne Sørensen, tog initiativ til anlæg af Mindelunden. Arkitekten, professor Gottlob fik overdraget det kunstneriske ansvar, og Gentofte kommunes daværende stadsgartner Axel Andersen anlagde parken. Fem år efter krigens afslutning den 5. maj 1950 var Mindelunden færdiganlagt.