Udgang og sti til pistolskydebanen

Sti til Pistolskydebanen (9) gennem Ryvangens Naturpark, tidligere kaldet Ryvangsmarken.

Staten erhvervede arealet i 1893, og flyttede en militær øvelsesplads fra Kastellet ved Langelinie til området, som forblev kaserne indtil 1972. I 1997 blev området rømmet og overdraget til Københavns Kommune.

I området er der stadig spor af den militære anvendelse i form af sø, kasernens vejanlæg, vandledninger, rester af broer, fundamenter af kasernens bygninger, bunkers samt et sporareal med tilkørselsrampe til kasernens godsbane.


Bygværkerne er af Skov- og Naturstyrelsen fundet bevaringsværdige, og en del er udpeget som fortidsminder.


På billedet ses Svanemølle Kaserne, der blev overtaget af tyskerne den 9. april 1940.

Når du går ud af lågen, skal du gå til højre, og følge skiltene mod pistolskydebanen.