Boye Spetzler Petersen

Grænsegendarm, f. 10.12.1913 i Herslev, d. 4.3.1945 i Schandelah.

Ansat ved Grænsegendarmeriet i Højer d. 1.9.1939.


Han avancerede til grænseovergendarm af 2. grad. Interneret i forbindelse med den tyske aktion mod politiet og Grænsegendarmeriet d. 19.9.1944.


Først indsat i Frøslevlejren, men d. 5.10.1944 deporteret til koncentrationslejren Neuengamme, hvorfra han sammen med andre gendarmer sendtes videre på udekommando i Schandelah, hvor han døde.

Kilder

Mindeskrift om de som følge af den tyske Besættelse af Danmark omkomne danske 
Grænsegendarmer (1946).
Jørgen H. Barfod: Helvede har mange navne (1969), s. 182-185.
Frøslevlejrens Museums database over tidligere fanger.